Product information

SluXX HP

SluXX HP
  • Meget høj effektivitet uanset vejrforhold, da granulaterne er robuste og regnfast op til 6 uger og op til 24m spredebredde.
  • 60 granulater pr. m2 (7 kg/ha).
  • 30% flere sneglekorn pr. kg. produkt ift. konkurrerende produkt.

Sneglemiddel til brug i alle typer landbrugs- og gartneriafgrøder.

Bliv fri for snegle i alle typer landbrugs- og gartneriafgrøder

SluXX HP er et sneglemiddel til professionel anvendelse inden for bl.a. landbrug og gartneri.

Hurtig virkning og ingen synlige døde snegle

Hurtig virkning og ingen synlige døde snegle

SluXX HP er en spisegift, som virker ved at ødelægge sneglens calcium stofskifte. Efter indtagelse mister sneglen omgående lysten til at spise og søger skjul, hvorefter den dør.

Når sneglen føler sig mæt, søger den helt naturligt skjult et fugtigt sted - typisk i sprækker og revner i jorden for at undgå udtørring. Derfor finder man ikke døde snegle på jordfladen ved behandling med SluXX.

SluXX HP er baseret på naturlige aktivstoffer

SluXX HP er baseret på naturlige aktivstoffer

Aktivstoffet i SluXX HP er jern(III)fosfat, som er et naturligt aktivstof. Snegle kan ikke tåle det naturlige aktivstof i SluXX, men elsker de vegetabilske granulater, som aktivstoffet ligger i.

Med SluXX HP har du derfor et effektivt bekæmpelsesmiddel mod sneglene.

Produktspecifikationer

Anvendelsesområde

Sneglemiddel til professionel anvendelse indenfor bl.a. landbrug og gartneri.

Dosering og rækkeevne

7 kg/ha giver 60 granulater pr. m2. Indbyrdes afstand 13 cm.

Indhold

24,2 g/kg Ferrifosfat (2,42 %w/w).

Produkttype

Skadedyrsbekæmpelse

SluXX HP er en spisegift og virker ved at ødelægge sneglens calcium stofskifte. Der sker også hurtige forandringer i sneglens mave/tarmkanal.

Produktet er udviklet som et granulat, som sneglen skal spise for at få effekt. Granulaterne er attraktiv føde for snegle. Virkningen af SluXX HP indtræder hurtig efter at være blevet spist. Sneglen stopper videre fødeindtagelse for altid og søger skjul fortrinsvis i sprækker i jorden. Det er grunden til, at der ikke ses døde snegle på jordoverfladen.

Det kan føre til forkerte konklusioner. 1. at midlet ikke har virket efter hensigten og/eller meget værre 2. at der ikke er flere snegle på arealet.

Granulaterne er stærkt blå, hvilket gør det let at følge med i, hvor mange granulater sneglene har spist.

Se doseringsvejledning på etiketten under "Produktdata og nyttige produkt downloads".

Under ideelle forhold vil ét granulat række til bekæmpelse af én agersnegl (længde 1 cm). Doseringen er retningsgivende, og arealet skal løbende observeres for yderligere angreb. Reducerede doseringer kan kun anbefales ved små angreb af snegle.

Det er generelt vigtigt, at observere de behandlede arealer for yderligere angreb af snegle.

Ved fornyet forekomst af snegle eller når der ikke findes granulater på arealet, skal der genbehandles med 7 kg/ha, indtil alle snegle er bekæmpet. 

ETABLERING VINTERRAPS OG VINTERSÆD (samt korsblomstrede mellem- og efterafgrøder)

Snegle skal bekæmpes tidligt mens de er små og forekommer fåtalligt. Snegle kan under de rette forhold give 100 % skade på afgrøden i løbet af 2-3 dage. En snegl producerer op til 500 æg på en sæson, og de nyklækkede snegle er formeringsdygtige efter blot 6-8 uger. Det er grunden til at kan ske en voldsom opformering i samme vækstsæson.

Er der flere snegle på arealet, end der er udspredt granulater til i første omgang, vil arealet ikke være beskyttet mod snegleangreb, og arealet skal genbehandles. På meget udsatte arealer, eksempelvis langs skovbryn, hegn og på knoldede arealer, der giver sneglene gode skjul, skal der ofte genbehandles flere gange.

Timing og overvågning betyder alt. Læg en strategi - og følg den.

Mål og strategi

  1. I spirings- og bladudviklingsfasen må der ikke være snegle i afgrøden (gælder også mellem- /efterafgrøder og vårafgrøder).
  2. Værktøj: Behandling med 5-7 kg SluXX HP pr. ha. umiddelbart efter såning.
  3. Lav en plan for overvågning af sneglenes fortæring af SluXX HP, især i markens mest udsatte områder.
  4. Følg straks op hvis granulaterne er fortæret.
  5. Vær altid forberedt og klar til opfølgning uanset andre opgaver.
  6. Udbring SluXX HP så sent på dagen som muligt.

Bemærkninger til strategien

  1. Husk at totalskade opstår i løbet af 2-3 dage. Erfaringer med snegleangreb på arealet fra tidligere år bør indgå. Husk også at vinduerne bliver tidsmæssigt længere og længere jo længere såtidspunktet forskydes i forhold til det ideelle. Store dugmængder optræder altid fra midten af august, hvilket er ideelt for snegle.
  2. Gå ikke på kompromis med doseringen – det stiller bare ekstra krav til overvågning. Husk at sneglefældefangster ikke siger noget om antallet af snegle.
  3. Fortæring af granulat skal altid overvåges. Hvis ikke kan det hele være spildt.
  4. Prioriter genbehandling meget højt. 
  5. Er skaden sket er omsåning den bedste løsning.
  6. Følg strategien ved evt. omsåning.

SLUXX®HP-granulater kan udbringes med gødningsspreder eller specielle sneglekornspredere monteret på såmaskine, en ATV eller andet udstyr. Indstilling af sprederudstyr oplyses på sprederleverandørens hjemme­side. Kontrollér at granulaterne er udbragt i den ønskede bredde med den korrekte indbyrdes af­stand, især under blæsende forhold.. Granulaterne tåler op til 24 meter spredebredde.

Det anbefales ikke at udbringe granulaterne i blanding med gødning, udsæd eller andre granulater.

Nedbør - SLUXX®HP-granulater tåler normale nedbørsforhold i op til 6 uger. Ved meget kraftige nedbørsmæng­der kan granulaterne skylles bort eller blive vasket ned i jorden. Udbring midlet igen hvis granulaterne bortskylles. SLUXX®HP er formuleret så granulaterne ikke dæk­kes med skimmel eller at farven udvaskes ved længere ophold på jorden. Efter behandling med SLUXX®HP -granulater er der ingen tilbageholdelsesfrist for spiselige afgrøder og heller ingen restriktio­ner omkring færdsel på arealet efterfølgende.

MILJØSTYRELSENS GODKENDELSE

Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af agersnegle og skovsnegle i spiselige og ikke spiselige afgrøder i landbrug, havebrug og væksthuse.

Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt, men kræver ingen gyldig autorisation.

DEKLARATION

24,2 g/kg Ferrifosfat (2,42 %w/w).

INDHOLD

20 kg granulat.

OPBEVARING

SLUXX®HP skal opbevares tørt og køligt.

HOLDBARHED

SluXX HP er holdbar 5 år efter produktionsdatoen som kan ses på emballagen.

TOM EMBALLAGE

Tom emballage og rester skal afleveres til dagrenovationen. Emballagen må ikke genbruges.

ANDRE FORHOLD

SLUXX HP er et ikke-økologisk produkt, der kan anvendes til økologisk jordbrugsproduktion efter retningslinierne i Kommissionsforordning nr. 889/2008.

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse.

NYTTIGE PRODUKT DOWNLOADS

Etiket

Sikkerhedsdatablad