Danske kartoffelavlere blev d. 21. juni 2024 udfordret på det kraftigste, da Miljøstyrelsen gav afslag på dispensationsansøgning for brug af Reglone til nedvisning af kartofler. Dermed blev der sat et endegyldigt punktum for en årelang tradition, hvilket stiller avlerne over for en ny udfordring mht. brug af andre metoder til nedvisning. Forskellige alternativer har været afprøvet, heriblandt produktet TopGun, så viden findes allerede om emnet. Den praktiske erfaring med den nye løsning skal avlere, konsulenter og leverandører opnå i 2024.
NY STRATEGI AFPRØVET SIDEN 2020: TOPGUN TIL NEDVISNING AF KARTOFLER
Et af alternativerne er den registrerede pelargonsyre: TopGun Finalsan. Tidligere forsøg med TopGun alene viste, at der skulle anvendes meget høje doseringer for at opnå en tilstrækkelig nedvisning - hvorfor denne solo-løsning ikke blev vurderet til at være relevant.
De seneste års forsøg, hvor TopGun er efterfulgt af stængel-nedvisningsmidlet Mizuki (tidl. Gozai), har imidlertid vist, at doseringen af TopGun kan reduceres væsentligt og det - i kombination med en prisnedsættelse af produktet - gør løsningen yderst interessant til den kommende sæson.
1. Kartoffelmark før nedvisning med TopGun.
2. Resultat 14 dage efter nedvisning af kartofler med den nye anbefaling: 80 l/ha TopGun, efterfulgt 3 dage senere med 2 l/ha Mizuki, igen efterfulgt 5 dage senere med 2 l/ha Mizuki.
TOPGUN OG MIZUKI: KOMPETENT AFLØSER-PAR TIL REGLONE
TopGun har en meget hurtig nedvisningseffekt på bladene og åbner toppen og bladene op, så den efterfølgende behandling med 2 gange Mizuki virker optimalt. Mizuki udmærker sig især ved at have en god effekt på nedvisning af stængler. Nedvisningsløsning 2024: 80,0 l/ha TopGun - når en naturlig afmodning af planten er i gang. 2,0 l/ha Mizuki - ca. 3-5 dage efter behandling med TopGun. 2,0 l/ha Mizuki - 5-7 dage efter første behandling Mizuki. Effektniveauet ligger på ca. 95-99%. Det er blot 1-3% fra at være lige så effektivt som behandling med Reglone.
NEDVISNING AF KARTOFLER 2024: HER ER ANBEFALINGEN
Dosering af TopGun er som udgangspunkt 80 l/ha, men med anbefalet variabel op til 120 l/ha i tilfælde af: Kraftig top. Ekstrem god gødningstilstand. Gode jorde, hvor naturlig afmodning er forsinket. Sen vanding etc. TopGun udsprøjtes i en koncentration på ca. 20% produkt ift. den samlede væskemængde: Dosering 80 l/ha: Sprøjtevolumen 400 liter pr. hektar svarende til 80 liter TopGun + 320 liter vand. Dosering 100 l/ha: Sprøjtevolumen 500 liter pr. hektar svarende til 100 liter TopGun + 400 liter vand. Dosering 120 l/ha: Sprøjtevolumen 600 liter pr. hektar svarende til 120 liter TopGun + 480 liter vand. Håndtering af store vandmængder kan i nogle tilfælde medføre skumdannelse, hvilket kan afhjælpes med tilsætning af en skumdæmper.
GOD OG BRUGBAR REGISTRERING AF TOPGUN TIL NEDVISNING AF KARTOFLER
TopGun er registreret til brug i bl.a. kartofler til nedvisning fra afgrødens st. 81. TopGun må bruges i op til 150 l/ha i én behandling og 2 x 150 l/ha pr. sæson - hvilket er unikt for denne pelargonsyre. TopGun har 2 m afstandskrav til vandmiljø og ingen andre afstandskrav. Mizuki har 20 m afstandskrav til vandmiljø og §3-områder. Det betyder, at på kartoffelarealer med mindre end 20 m afstand til ovennævnte områder, skal doseringen 2 x 80 l/ha TopGun anvendes med et interval på ca. 5 dages mellemrum. Doseringen af TopGun er også her som udgangspunkt 80 l/ha, men med en anbefalet variabel op til 120 l/ha pr. behandling (som tidligere nævnt).
TOPGUN I DAG OG I FREMTIDEN
Eksempel på 1.000 liter container (IBC), som ECOstyle bl.a. leverer TopGun i til sæson 2024.
TopGun vil som noget nyt være tilgængelig også i 1.000 liter containere (IBC), hvilket i praksis rækker til ca. 8-12 hektar afhængig af dosering. Der kan fortsat købes 20 liter dunke. Den anbefalede løsning vil fortsat være under udvikling med henblik på at opnå de sidste 1-3% nedvisningseffekt, så løsningen på sigt opnår samme niveau som Reglone. I udvikling af løsningen vil afprøvning af mekaniske/termiske løsninger blive inddraget. Således holdes alle løsningsmuligheder åbne.
Danske juletræer - træer og pyntegrønt har søgt og fået godkendt TopGun Finalsan til mindre anvendelse mod alger i juletræer og pyntegrønt. Sådan anvendes TopGun...
Af agronom Lars Bjørnsbo, ECOstyle. Danske kartoffelavlere blev d. 21. juni 2024 udfordret på det kraftigste, da Miljøstyrelsen gav afslag på dispensationsansøgning for brug af...