Her er alt, hvad du skal vide om snegle og hvordan du bedst bekæmper dem med det originale Sluxx HP sneglemiddel.
Snegle og deres levevis
Q: Hvor lever sneglen, når vi ikke ser den om dagen i marken? A: Sneglen fortrækker til steder, hvor den kan leve i skjul for lys (UV-lys følsom) og hvor der er fugt. Dette kan være i områder med vegetations-dække og i sprækker og revner i marken og under stub og afgrøde-rester.
Q: Kan ager-og skovsneglen overleve en vinter og hvad med dens æg? A: Sneglene tåler let frost, idet den kan producere glykol, der virker som frostvæske. Den overvintrer på beskyttede steder, fx under et jorddække og helt ned til 20 cm under jordoverfladen. Æggene kan tåle megen udtørring, uden at det går ud over antallet af æg der klækkes. Æg overvintrer normalt, og danner basen for forårets opformeringspotentiale. Efter en sensommer/efterår med kraftige snegleangreb, skal man være ekstra opmærksom i foråret for kontrol af snegle, så snart jordtemperaturen begynder at stige.
Q: Hvor mange æg lægger agersneglen og hvor hurtigt klækkes de? A: Agersneglen har stor parrings-aktivitet i foråret og August –September. Agersneglen lægger ca. 500 æg i klynger af 20-40 stk. De er ca. 2 mm store og lægges ofte i huller, i løs jord, under sten, under vegetation eller vegetationsrester. Æglægning sker ved temperaturforhold 5-15 grader C og jordfugtighed på 40-80%. Ved 20 grader C klækkes æggene på 16 dage, mens det ved 12 grader C tager 40 dage.
Q: Hvornår er sneglen kønsmoden og kan lægge nye æg? A: Under normale forhold en nyudklækket snegl kønsmoden efter 45 dage.
Q: Hvordan er agersneglens livscyklus? A: Agersneglen har normalt 2 generationer pr år, som er overlappende. Der forekommer et stigende antal unger i foråret og efteråret, hvor de er parringsaktive.
Q: Hvor meget udtørring tåler en snegl og dens æg? A: Mange snegle-arter tåler at tabe mellem 65-90% af deres vandindhold. Ofte er æggene endnu mere tørketolerante.
Q: Er det kun fugt der fremmer sneglene eller spiller temperaturen også en rolle? A: Ofte nævner man kun fugten som årsag til snegleopformering. Men hvis temperaturen øges fremmer det også sneglene både i antal og størrelse samt hastigheden af æg-klækning. Selvom vejret, efter en fugtig periode, slår om i tørke, vil der ofte være fugtigt nok på skjulestederne til at holde både snegle og æg i live.
Q: Kan man forvente øgede problemer med snegle i fremtiden? A: Officielle kilder angiver, at de globale klimatiske forandringer formodentligt vil give bedre levevilkår for sneglene i Danmark.
Q: Hvordan ser snegle-æg ud og hvor finder jeg dem? A: Snegle-æg er glasklare, cirka to millimeter og lægges i dynger af 20-40 stk.. De findes under planterester og stubrester i jorden. De kan være meget svære at finde!
Q: Hvor stor opformering kan et sneglepar etablere? A: Antager man, at der ikke sker nogen form for bekæmpelse, hverken mekanisk eller med sneglekorn, kan et sneglepar efter 2 generationer (1 år) opformere ca. 3.000 efterkommere.
Q: Er sneglene jævnt fordelt over marken? A: Nej, det er sjældent. De er uens fordelt og det bestemmes af flere faktorer så som fødetilgængelighed, fugtighed, jordtype, tilflugtssteder m.m. Det anbefales derfor at lede flere steder i marken. Ofte trives snegle ikke så godt i for-agre, som kan være kompakte.
Q: Kan snegle selv bane vej op og ned i jorden ? A: Som udgangspunkt er sneglen hverken en muldvarp eller regnorm. Dvs. den kan ikke bore sig frit gennem jorden. Den foretrækker sprækker, regnorme-gange eller hulrum fra efterladte afgrøderester som vej ned til underjordiske skjulested. Eksempelvis er gamle rapsstubbe som en motorvejstunnel for snegle.
Q: Spiser måger og andre fugle sneglekorn? A: Ja, måger går efter både snegle og sneglekorn. En sikker indikator på, at de spiser sneglekorn er, at mågeklatterne bliver blå. Fuglene skades ikke. Vurderer man at mågerne/fuglene kan udgøre et problem i forhold til at spise sneglekorn, anbefales det at udbringe flere reducerede doseringer om aftenen efter såning, hvor sneglene er aktive og således kan nå at spise kornene, inden mågerne/fuglene er aktive om morgenen/dagen. Det er vigtigt, at man starter allerede samme aften, som afgrøden er etableret.
Sluxx HP
Q: Hvor må man bruge Sluxx HP? A: Til bekæmpelse af agersnegle og skovsnegle i spiselige og ikke spiselige afgrøder i landbrug, havebrug og væksthuse. Må anvendes i økologisk produktion. Der er ingen afstandskrav.
Q: Hvorfor vil sneglene spise Sluxx HP ? A: Fordi det naturlige aktivstof, jern(III)fosfat, er bagt ind i en lille pasta-granulat, der er særdeles velsmagende.
Q: Er der nogle begrænsninger i brugen af Sluxx HP? A: Sluxx HP må udbringes hele året og i et ubegrænset antal gange. Dog må maks. dosering på 7 kg/ha ikke overskrides pr. udbringning. Uskadeligt for mennesker, husdyr og pindsvin. Arealet kan befærdes umiddelbart efter udbringning.
Q: Hvor mange sneglekorn anbefales der pr. m2? A: 7 kg/ha svarer til 60 granulater pr m2 med en indbyrdes afstand på 13-14 cm. En voksen agersnegl skal spise et par granulater, før den dør. Ungerne kan nøjes med et enkelt granulat.
Q: Hvor lang tid går der, inden sneglen dør ? A: Efter optagelse af Sluxx HP, vil sneglens fordøjelsessystem være påvirket og sneglen optager ikke mere føde og dør inden for få døgn i sit skjul. Således vil man ikke finde døde snegle i marken.
Q: Skal sneglegift harves ned i jorden eller blandes med udsæd ved såning? A: Sneglekorn skal befinde sig på overfladen af jorden, hvor sneglene er aktive om natten og skal således ikke bringes ned i jorden, hverken ved harvning eller såning. Derimod må granulaterne gerne udbringes oven på snittet halm.
Q: Kan man blande Sluxx HP med gødning? A: Det anbefaler vi ikke, idet granulaterne har forskellig størrelse og vægtfylde, hvorved afblanding vil ske og forårsage uens udbringning på marken.
Q: Vil regn opløse og udvaske Sluxx HP? A: Sluxx HP er dokumenteret regnfast i op til 6 uger efter udbringning under normale nedbørsforhold. Granulaterne svulmer lidt op og genfinder sin form igen efter regn. Ved meget kraftige nedbørsmængder kan granulaterne skylle bort eller blive vasket ned i jorden, så de ikke er tilgængelige for sneglene.
Q: Der er forskellige sneglemidler på markedet, der alle indeholder ferrifosfat. Har midlerne samme effekt? A: Nej. Der er stor forskel på, hvor tiltrækkende kornene er, samt stor forskel på regnfasthed. I begge discipliner er Sluxx HP topscorer.
Q: Kan alternative midler anvendes? A: Man kan finde beskrivelser af en moderat hæmmende effekt, hvis sneglene rammes direkte (d.v.s. natudbringning) af kobbersulfat/blåsten, kalksalpeter og kalk. Da effekten er meget moderat og kun virker ”i nuet”, står udgiften ikke mål med effekten ved sammenligning med Sluxx HP, som har 4-6 ugers virkningstid.
Q: Hvis min hund ved et uheld spiser Sluxx HP, hvad sker der så og hvad kan jeg gøre? A: Hunden vil tåle at spise Sluxx HP, men den vil få ondt i maven. Sørg for at hunden får rigeligt vand indtil den er frisk igen. Når dens afføring ikke længere er blå, er problemet drevet over.
Q: Hvor lang tid er Sluxx HP holdbart? A: Sluxx HP er holdbart 5 år efter produktionsdato. Det eneste, der kan ødelægge sneglekornene er, hvis posen er blevet beskadiget og produktet samtidig opbevares fugtigt. Herved risikerer man, at produktet kan blive fugtigt og derved klumpe sammen. Da det jo ikke er sneglesæson hvert år, er det vigtigt at et evt. restlager efterses for evt. skader på sække og disse tapes på forsvarlig vis. Produktet opbevaret tørt, indtil det atter skal bruges.
Observationer
Q: Hvordan observerer man sneglene bedst? A: Hvis man ikke har bragt snegle-korn ud, skal man lede sent om aftenen/tidligt morgen, når det er mørkt og gerne, når duggen er faldet. Medbring en god lommelygte/spot. På dette tidspunkt er sneglene mest aktive. Kig også under stubrester og lign. Kig også i rabatter og bræmmer/skov langs marken. Etabler evt. en sneglefælde.
Har man bragt sneglekorn ud, er det en god ide at etablere nogle observationsposter forskellige steder i marken, hvor man har mistanke om snegle - fx våde lavninger ved skovkanter m.m.
Q: Kan man sætte en fælde op ? A: Ja, det kan give en indikation. Læg en våd sæk med en sten i hvert hjørne, en halmballe eller en omvendt tallerken ud på marken. Læg lidt havregryn, mel eller Sluxx HP ud under som lokkemiddel - det tiltrækker sneglene, som vil krybe ind under den i løbet at dagen. Hvis man dagligt finder mange, eller et stigende antal snegle, så er en bekæmpelse nødvendig.
Q: Hvordan etablerer man en observationspost for sneglekorn? A: I en mark med udbragt sneglekorn, markerer man med en hvid pind et felt. Nummerer gerne med et skilt og tag et foto med mobilen – hver gang fra samme højde. Næste gang man kontrollerer posten, kan man sammenligne antallet af sneglekorn. Er der en sket reduktion, skal man følge udviklingen dagligt og være klar til ny udbringning. Er granulaterne væk på 1-2 døgn, har man en meget stor population af snegle og ny udbringning af Sluxx HP skal ske med det samme.
Forfrugt og afgrøder
Q: Er der forskel på, hvilken forfrugt der er på marken i relation til opformering af snegle? A: De såkaldte ”våde/fugtige forfrugter” såsom raps, hestebønner, frøgræs, kløvergræs og lign. samt ”grønne afgrødebroer” (herunder græs-ukrudtsproblemer fra foregående afgrøde som fx Gold Hejre og Væselhale) er de værste til at opformere sneglepopulationen.
Q: Udgør spildplanter fra foregående afgrøde et problem? A: Ja, de vil danne fødegrundlag for sneglene og vedligeholder ”den grønne bro”. Det anbefales hurtigst muligt at harve marken overfladisk.
Q: Kan efterafgrøder, etableret i den foregående afgrøde, være udsat for angreb af snegle? A: Ja, i år med store sneglepopulationer anbefales det at beskytte efterafgrøden ved at udbringe Sluxx HP umiddelbart efter eller samtidigt med etablering af efterafgrøden.
Q: Hvilke afgrøder er mest sårbare? A: Populationerne af snegle, og dermed angrebene, er kraftigst om efteråret. Det skyldes, at de overlevende æg og snegle fra vinter har haft en lang sommersæson at kunne opformeres i og dermed er de efterårssåede afgrøder mest udsat. Vinterrapsen er med sit lave plantetal og meget spæde planter, særdeles udsat. Dernæst følger vintersæden, hvor praktiske erfaringer viser, at rug er mest udsat. Vinterbyggen foretrækkes mindst.
Har efteråret været plaget af mange snegle, kan de følgende vår-afgrøder også være udsat. Dette vil afhænge meget af, om der er en god fugt kombineret med en høj temperatur i foråret. Der er også eksempler på ar efterafgrøder er spist på ganske få døgn.
Q: Hvordan ser angrebene ud i raps og vintersæd? A: I raps æder sneglene af kim- og løv-blade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring.
Q: Der er ingen spildraps planter efter høst af vinterrapsen – hvad er årsagen? A: Årsagen skyldes, at de spæde planter er blevet ædt enten af snegle eller af jordrapslopper. Dette kan være en alvorlig indikation af, at der er snegle i marken, og der er stor sandsynlighed for at den efterfølgende hvedemark vil blive alvorligt skamferet af snegle.
Varslingssystemer
Q: Findes der i dag et varslingssystem for snegleangreb? A: Nej. Snegle er påvirkelige af mange forskellige faktorer, så det gælder om lokalt at observere sine marker og tænke tilbage på, hvordan angrebene var sidste efterår. Kig under planterester, grav lidt i jorden og kig under stubrester -her vil sneglene og deres æg opholde sig. Vær på forkant og vent ikke til du allerede ser angreb i afgrøden. På dette tidspunkt kan det være for sent at sikre sin afgrøde!
Q: Findes der en skadetærskel for antal snegle? A: Nej. Hvor stort et angreb kan blive, afhænger af hvor mange æg, der ligger i jorden og som kan klækkes i vækstperioden for afgrøden. Antallet af synlige snegle er dermed ikke en sikker indikator for, hvor stort et snegleangreb kan blive, men blot en indikator for, at der er potentielt problem.
Se også afsnittet "Observationer"for fælder og observationsposter.
Jordbehandling og etablering af afgrøde
Q: Hvilken jordbehandling på hvilken jordtype er bedst? A: På meget svær jord bliver jorden ofte meget knoldet ved pløjning, hvilket fremmer sneglene. Her kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange. Pløjer man, er det vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig.
Q: Hvad sker der, når man harver sin mark med en almindelig harve elle disc. før afgrøde etablering? A: Man reducerer antallet af større snegle, idet de slås ihjel mekanisk. Samtidig tørrer man overfladen ud så nogle af de mindre snegle og æg kan udtørres. Desuden minimerer man fødegrundlaget for sneglene. Dog kan man ikke være 100 % sikker på denne metode og det anbefales at udbringe sneglekorn umiddelbart efter etablering af afgrøde, som en sikring mod at afgrøden ædes op.
Q: Har sådybden og såtidspunkt indflydelse? A: Overfladisk såning i vinterkorn øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. Sen såning nedsætter afgrødens evne til overleve et snegleangreb. Forsøg har vist, at kerneangrebet i hvede nedsættes med 70%, hvis man øger sådybden fra 2 til 4 cm.
Udbringningsstrategier
Q: Må man sprede Sluxx HP ud i forfrugt-marken før høst, hvis man finder kraftige bestande af snegle? A: Ja, det må man. Sluxx HP må anvendes hele året og der er ingen behandlingsfrist. Har man store bestande er det en rigtig god idé at behandle i god tid, inden den næste afgrøde skal etableres. Efterafgrøder kan også sikres på denne måde.
Q: Hvordan forholder man sig ved udbringning mellem høstet afgrøde og nyetableret afgrøde? A: Sluxx HP kan udbringes på stubben eller ovenpå snittet halm lige efter høst. Ønsker man at stubharve marken, skal dette ske inden man udbringer sneglekorn for at undgå, at disse nedarbejdes i jorden, hvor effekten vil være minimal.
Q: Hvornår er det bedst at sprede sneglekorn i en netop etableret afgrøde? A: Det korte svar er: Hurtigt muligt og gerne samtidig med etablering (må ikke blandes i udsæden). Det skyldes flere forhold:
Jo tidligere bekæmpelse, desto mindre opformering. Når jorden er sort, er der ikke andet (og bedre) føde-grundlag at konkurrere med og sneglene spiser således kun sneglekorn.
Spiser sneglene en kombination af afgrøde og sneglekorn, kræves der en støre mængde aktivstof før seglen dør, idet aktivstoffet ”fortyndes” af det andet føde emne (den nysåede afgrøde).
Q: Kan man nøjes med en randbehandling ? A: Kun hvis man er 100% sikker på, at der ikke er snegle i marken. Randbehandling fra fx en ATV med 5-10 m. spredebredde vil danne en barriere op til skov og andre fugtige områder, hvor snegle kan leve i skjul. Har man udført en fuld behandling af marken og sneglekornene kun langsomt forsvinder (lavt tryk af svampe), kan man opfølgende foretage randbehandlinger for at stoppe ny invadering fra fugtige områder.
Q: Hvornår er man sikker på at kunne indstille kampen mod snegle? A: Det anbefales at bekæmpe snegle i vinterraps op til 10 cm højde og i vintersæd op til og med 3 blivende blade.
Q: Er det bedre at så vårsæd, hvis man har vanskelige forhold til bekæmpelse af snegle og man finder store populationer? A: Ja, det kan være en mulighed. Regnestykket består af en sammenligning af normalt DB for de 2 afgrøder, hvor DB for vintersæd fratrækkes ekstra omkostninger til sneglebekæmpelse: 2-3 x Sluxx HP samt en ekstra harvning. Afgrøden med størst dækningsbidrag ”løber af med sejren”. Andre faktorer som sædskifte og ukrudtsproblemer kan også have indflydelse på valget.
Sommeren 2024 har været en våd fornøjelse med regnmængder af skybrudskarakter flere steder i landet. For brugere, der bringer Sluxx HP ud på deres nysåede marker,...
Snegleangreb bliver værre - og første offer bliver vinterrapsen
Af agronom Lars Bjørnsbo, ECOstyle. Kombinationen af de store sneglebestande i både marker og privathaver og de store nedbørsmængder vil medføre et hårdt angreb i...
