Sluxx

Sluxx HP og snegle Q&A

Her er alt, hvad du skal vide om snegle og hvordan du bedst bekæmper dem med det originale Sluxx HP sneglemiddel. 

Snegle og deres levevis

Q:Hvor lever sneglen, når vi ikke ser den om dagen i marken?
A:Sneglen fortrækker til steder, hvor den kan leve i skjul for lys (UV-lys følsom) og hvor der er fugt. Dette kan være i områder med vegetations-dække og i sprækker og revner i marken og under stub og afgrøde-rester.

Q: Kan ager-og skovsneglen overleve en vinter og hvad med dens æg.?
A:Sneglene tåler let frost, idet den kan producere glykol, der virker som frost væske. Den overvintrer på beskyttede steder, for eksempel under et jorddække eller helt ned til 20 cm under jordoverfladen. Æggene kan tåle megen udtørring, uden at det går ud over antallet af, der klækkes. Æg overvintre normalt, og danner basen for forårets opformerings potentiale.

Q:Hvor mange æg lægger agersneglen og hvor hurtigt klækkes de?
A:Agersneglen har stor parrings-aktivitet i foråret og August –September. Agersneglen lægger ca.500 æg i klynger af 20-40 stk. De er ca. 2 mm store og lægges i ofte i huller, i løs jord, under sten eller vegetation eller vegetationsrester. Æglægning sker ved temperaturforhold 5-15 OCog jordfugtighed på 40-80%. Ved 20OC klækkes æggene på 16 dage, mens det ved 12OC tager det 40 dage.

Q:Hvornår er snegl kønsmoden og kan lægge nye æg?
A:Under normale forhold en nyudklækket snegl kønsmoden efter 45 dage.

Q:Hvordan er agersneglens livscyklus?
A:Agersneglen har normalt 2 generationer pr år, som er overlappende. Der forekommer et stigende antal unger i foråret og efteråret, hvor de er parringsaktive.

Q:Hvor meget udtørring tåler en snegl og dens æg?
A: Mange snegle-arter tåler at tabe mellem 65-90% af deres vandindhold. Ofte er æggene endnu mere tørketolerante.

Q:Er det kun fugt der fremmer sneglene eller spiller temperaturen også en rolle?
A:Ofte nævner man kun fugten som årsag til snegle opformering. Men hvis temperaturen øges fremmer det også sneglene både i antal og størrelse samt hastigheden af æg-klækning. Selvom vejret slår om i tørke, vil der ofte være fugtige skjul, der vil holde populationen i live.

Q:Hvordan ser snegleægud og hvor finder jeg dem?
A:Snegle-æg er glasklare, cirka to millimeter og lægges i dynger af 20-40 stk.. De findes under planterester og stubrester i jorden.

Q: Hvor stor opformering kan et sneglepar etablere?
A:Antager man at der ikke sker nogen forn for bekæmpelse, hverken mekanisk eller med sneglekorn, kan et sneglepar efter 2 generationer opformere ca. 3.000 efterkommere.

Q:Er sneglene jævnt fordelt over marken?
A: Nej, det er sjældent. De er uens fordelt og det bestemmes af flere faktorer så som fødetilgængelighed, fugtighed, jordtype, tilflugtssteder m.m.

Q:Kan snegle selv bane vej op og ned i jorden ?
A:Som udgangspunkt er sneglen hverken en muldvarp eller regnorm. Dvs. den kan ikke bore sig frit gennem jorden. Den foretrækker sprækker, regnorme-gange eller hulrum fra efterladte afgrøderester som vej ned til underjordiske skjulested. Eksempelvis er gamle rapsstubbe som en motorvejstunnel for snegle.

Q:Spiser måger og andre fugle sneglekorn?
A:Ja, måger går efter både snegle og sneglekorn. En sikker indikator på, at de spiser sneglekorn er, at mågeklatterne bliver blå. Mågerne får lidt ondt i maven, men skades ikke. Hvis der er mange måger efter såmaskinen, anbefales det at vente en dags tid, inden man udbringer sneglekorn, så de ikke går tabt som føde for mågerne. Men vent ikke for længe, da man får mest effekt af sneglekornene, når der ikke er en ny fremspiret afgrøde som alternativt fødegrundlag. Udgør mågerne fortsat et problem anbefales det, at udbringe flere reducerede doseringer om aftenen, hvor sneglene er aktive og kan nå at spise kornene inden mågerne er aktive om morgenen.

Sluxx HP

Q:Hvorfor vil sneglene spise SluxxHP ?
A:Fordi aktivstoffet er bagt ind i en lille pasta-granulat, som er særdeles velsmagende og tiltrækkende.

Q:Er der nogle begrænsninger i brugen af SluxxHP?
A:SluxxHP må udbringes hele året og i et ubegrænset antal gange. Dog må maks. dosering på 7 kg/ha ikke overskrides pr. udbringning.

Q:Hvor mange sneglekorn anbefales der pr. m2.
A:7 kg/ha svarer til 60 granulater pr m2med en indbyrdes afstand på 13-14 cm. En voksen agersnegl skal spise et par granulater før den dør, men ungerne kan nøjes med et enkelt granulat.

Q:Hvor lang tid går der inden sneglen dør ?
A:Efter optagelse af SluxxHP, vil sneglens fordøjelses system være påvirket og sneglen optager ikke mere føde og dør inden for få døgn i sit skjul. Således vil man ikke finde døde snegle i marken.

Q: Skal sneglegift harves ned i jorden eller blandes med udsæd ved såning.
A:Sneglekorn skal befinde sig på overfladen af jorden, hvor sneglene er aktive om natten og skal såledesikke bringes ned i jorden, hverken ved harvning eller såning. Derimod må granulaterne gerne udbringes oven på snittet halm.

Q:Kan man blande SluxxHP med gødning?
A:Det anbefaler vi ikke, idet granulaterne har forskellig størrelse og vægtfylde, hvorved afblandingvil ske og forårsage uens udbringning på marken.

Q: Vil regn opløse og udvaske SluxxHP?
A:SluxxHP er dokumenteret regnfast i op til 4-6 uger efter udbringning under normale nedbørsforhold. Granulaterne svulmer lidt op og genfinder sin form igen efter regn. Ved meget kraftige nedbørs-mængder kan granulaterne skylle bort eller blive vasket ned i jorden, så de ikke er tilgængelige for sneglene.

Q:Der er forskellige snegle-midler på markedet, der alle indeholder ferri-fosfat –betyder det at der ikke er nogen forskel på dem?
A:Nej. Der er stor forskel bl.a. er forskel på, hvor tillokkende produkterne er for sneglene samt stor forskel på regn-fasthed. I begge discipliner er SluxxHP topscorer.

Q: Kan alternative midler anvendes?
A:Man kan finde beskrivelser af en moderat hæmmende effekt, hvis sneglene rammes direkte (d.v.s. nat-udbringning) af kobbersulfat/blåsten, kalksalpeter og kalk. Da effekten er meget moderat og kun virker ”i nuet”, står udgiften ikke mål med effekten; sammenlignet med SluxxHPmed 4-6 ugers virkningstid.

Q:Hvis min hund ved et uheld spiser SluxxHP, hvad sker der så og hvad kan jeg gøre?
A:Hunden vil tåle at spise et par håndfulde SluxxHP, men den vil få ondt i maven. Sørg for at hunden får rigeligt vand indtil den er frisk igen. Når den afføring ikke længere er blå, problemet drevet over.

Observationer

Q:Hvordan observerer man sneglene bedst?
A:Hvis man ikke har bragt snegle-korn ud, skal man lede sent om aftenen/tidligt morgen, når det er mørkt og gerne når duggen er faldet. Medbring en god lommelygte/spot. På dette tidspunkt er sneglene mest aktive. Kik også under stubrester og lign. Kik også i rabatter og bræmmer/skov langs marken. Etabler evt. en sneglefælde. Har man bragt sneglekorn ud, er det en god ide at etablere nogle observations-posterforskellige steder i marken, hvor man har mistanke om snegle; våde lavninger ved skovkanter ect.

Q: Kan man sætte en fælde op ?
A:Ja, det kan give en indikation. Læg en våd sæk med en sten i hvert hjørne, en halmballe eller en omvendt tallerken ud på marken. Læg lidt havregryn, mel eller SluxxHP ud under som lokkemiddel, det viltiltrække sneglene, som vil krybe ind under den i løbet at dagen. Hvis man dagligt finder mange, eller et stigende antal snegle, så er en bekæmpelse nødvendig.

Q: Hvordan etablerer man en observationspost for sneglekorn?
A:I en mark med udbragt snegle-korn,markerer man med en hvid pind et felt. Nummerer gerne med et skilt og tag et foto med mobilen –hver gang fra samme højde. Næste gang man kontrollere posten kan man sammenligne antallet af granulater.Er der en sket reduktion, skal man følge udviklingen dagligt og være klar til ny udbringning. Er granulaterne væk på 1-2 døgn, har man et meget stor population af snegle og ny udbringning af SluxxHP skal ske med det samme.

Forfrugt og afgrøder

Q:Er der forskel på, hvilken forfrugt der er på marken i relation til opformering af snegle?
A:De såkaldte ”våde/fugtige forfrugter” så som raps, hestebønner, frøgræs, kløvergræs og lign samt ”grønne afgrødebroer” (herunder græs-ukrudtsproblemer fra foregående afgrøde som, f.eks. Gold Hejre og Væselhale) er de værste til at opformere snegle populationen.

Q:Udgør spilplanter fra foregående afgrøde en problem ?
A:Ja de vil danne fødegrundlag for sneglene og vedligeholder ”den grønne bro”.

Q: Hvilke afgrøder er mest sårbare?
A:Populationerne af snegle, og dermed angrebene er kraftigst om efteråret, idet de overlevende æg og snegle fra vinter, således har en lang sommer sæson at kunne opformeres i. Dermed er de efterårssåede afgrøder mest udsat.Vinterrapsen er med sit lave plantetal og meget spæde planter, særdeles udsat. Dernæst følger vintersæden, hvor praktiske erfaringer viser at rug er mest udsat. Vinterbyggen foretrækkes mindst. Har efteråret været plaget af mange snegle, kan de følgende vår-afgrøder også være udsat. Dette vil afhænge meget af, om der er en god fugt; kombineret med en høj temperatur i foråret.

Q:Hvordan ser angrebene ud i raps og vintersæd.
A:I raps æder sneglene af kim-og løv-blade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring.

Varslingssystemer

Q: Findes der i dag et varslingssysten for snegleangreb?
A:Nej. Snegle er på virkelige af mange forskellig faktorer, så det gælder om lokalt at observere sine marker og tænke tilbage på hvordan angrebene var sidste efterår. Kik under planterester -grav lidt i jorden kik under ved stubrester -her vil sneglene og deres æg opholde sig. Vær på forkant og vent ikke til du allerede ser angreb i afgrøden. På dette tidspunkt kan det være for sent at sikre sin afgrøde!

Q:Findes der en skadetærskel for antal snegle?
A:Nej. Hvor stort et angreb kan blive -har også udgangspunkt i, hvor mange æg ligger der i jorden, der kan klækkes i vækstperioden for afgrøden –derfor er antal synlige snegle ikke en sikker indikator, men blot en indikator for at der er potentielt problem.

Se endvidere under ”Observationer”for fælder og observationsposter.

Jordbehandling og etablering af afgrøde

Q:Hvilken jordbehandling på hvilken jordtype er bedst?
A:På meget svær jord bliver jorden ofte meget knoldet ved pløjning, hvilket fremmer sneglene. Her kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange. Pløjer man, er det vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig.

Q: Hvad sker der, når man harver sin mark med en alm harve elle disc. før afgrøde etablering?
A:Man reducerer antallet af større snegle, idet de mekanisk slås ihjel. Samtidig tørrer man overfladen ud så nogleaf de mindre snegle og æg kan udtørres. Desuden minimerer man fødegrundlaget for sneglene. Dog kan man ikke være 100 % sikker på denne metode og det anbefales at udbringe sneglekorn umiddelbart efter etablering af afgrøde.

Q:Har sådybden og såtidspunkt nogen indflydelse?
A:Overfladisk såning i vinterkorn øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. Sen såning nedsætter afgrødens evne til overleve et snegleangreb. Forsøg har vist at kerne angrebet i hvede nedsættes med 70 %, hvis man øger sådybden fra 2 til 4 cm.

Udbringningsstrategier

Q:Må man sprede SluxxHP ud i forfrugt-marken før høst, hvis man finder kraftige bestande af snegle?
A:Ja, det må man. SluxxHP må anvendes hele året og der er ingen behandlingsfrist. Har man store bestande er det en rigtig god ide at behandle i god tid, inden den næste afgrøde skal etableres.

Q: Hvordan forholder man sig ved udbringning mellem høstet afgrøde og nyetableret afgrøde?
SluxxHP kan udbringes på stubben eller oven på snittet halm lige efter høst. Ønsker man stubharve marken, skal dette skeindenman udbringer sneglekorn, for at undgå at disse nedarbejdes i jorden, hvor effekten vil være minimal

Q: Hvornår er det bedst at sprede sneglekorn i en netop etableret afgrøde?
A:Det korte svar er; hurtigst muligtgerne samtidig med etablering (må ikke blandes i udsæden). Det skyldes flere forhold. Jo tidligere bekæmpelse, desto mindre opformering. Når jorden er sort er der ikke andet (og bedre) føde-grundlag, at konkurrer med, sneglene spiser således kunsneglekorn. Spiser sneglene en kombination af afgrøde og sneglekorn, kræves der en støre mængde aktivstof før seglen dør, idet aktivstoffet ”fortyndes” af det andet føde emne (den nysåedeafgrøde).

Q: Kan man nøjes med en randbehandling ?
A:Kun hvis man er 100 % sikker på at der ikke er snegle i marken. Randbehandling fra f.eks. en ATV med 5-10 m. sprede bredde, vil danne en barriere op til skov og andre fugtige områder, hvor snegle kan leve i skjul. Har man udført en fuld behandling af marken og sneglekorne kun langsomtforsvinder (lavt tryk af svampe), kan man opfølgende foretage randbehandlinger, for at stoppe ny invadering fra fugtige områder.

Q:Hvornår er man sikker på at kunne indstille kampen mod snegle?
A:Det anbefales at bekæmpe snegle i vinterraps op til 10 cm højde og i vintersæd op til og med 3 bl. stadiet.

Q:Er det bedre at så vårsæd, hvis man har vanskelige forhold til bekæmpelse af snegle og man finder store populationer?
A:Ja, det kan være en mulighed. Regnestykket er består af en sammenligning af normalt DB for de 2 afgrøder, hvor DB for vintersæd fratrækkes ekstra omkostninger til sneglebekæmpelse: 3 x SluxxHP samt en ekstra harvning. Afgrøden med størst dækningsbidrag ”løber af med sejren”. Andre faktorer som sædskifte og ukrudts problemer kan også spille ind til dette valg.

Print PDF med Snegle Q&A